KPMG IMPACT Tech Award

Vinderen af KPMG IMPACT Tech Award 2023 er Siemens Gamesa.

Siemens Gamensa vandt med projektet RecyclableBlade, der har introduceret en løsning, der for første gang kan adskille og genanvende materialerne fra udtjente vindmøllevinger. Systemet ventes på lang sigt at frigøre flere millioner tons genanvendeligt materiale, som hidtil har skullet nyudvindes som råstoffer i naturen – et stort skridt på vejen imod at vindmølleindustrien bidrager til en rent cirkulær produktionscyklus.

KPMG IMPACT Tech Award uddeles til en virksomhed, der demonstrerer innovative måder at bruge teknologi til at forbedre miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige aspekter af deres virke på.
 
Ved tildelingen af prisen er der særligt fokus på løsningens skalerbarhed, bredden af løsningens gennemslagskraft og i hvilken grad teknologi, såsom kunstig intelligens, IOT & 5G og robotter, er integreret i virksomhedens strategi.