Jury

Sådan er juryen til FINANS IMPACT 2023 udvalgt

FINANS IMPACT vil være mere end en erhvervspris. Vi vil skabe platform for mødet mellem landets førende ESG-kompetencer, internationalt udsyn og det særlige drive, der fremkalder passion, inspiration, læring og handling på vejen mod et bedre erhvervsliv. Derfor har det i udvælgelsen af jurymedlemmer ligget os på sinde at håndplukke syv flagskibe for netop disse værdier fra dansk erhvervslivs øverste top. De syv er:

Bianca Bruhn

Bianca Bruhn blev i september 2022 udnævnt som landechef for Google i Danmark. Hun kom fra en stilling som direktør for EU og Storbritannien i analysevirksomheden YouGov og har tidligere været managing director i analysevirksomheden IDC.  

Christina G. Sørensen

Christina Grumstrup Sørensen er senior partner i investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), hvor hun har ansvar for byggeprojekter og projekter i drift. Christina Grumstrup Sørensen har tidligere været senior vice president renewables i Dong – i dag kendt som Ørsted.

Jacob Aarup Andersen

Jacob Aarup-Andersen er adm. direktør i servicekoncernen ISS, som han kom til i september 2020. Indtil da havde han sat sit aftryk på finanssektoren som først CFO og siden medlem af koncerndirektionen i Danske Bank. Storbanken rekrutterede ham fra en række fremtrædende positioner i den internationale finansverden med udgangspunkt i London.

Jeanette Fangel Løgstrup

Jeanette Fangel Løgstrup er professionelt bestyrelsesmedlem med sæde i bestyrelserne for bl.a. JP/Politikens Hus og Andel Energi. Hun udgav i 2022 bogen ’Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser’ og er en af landets førende eksperter i ESG-politikker i praksis. Hun underviser desuden på CBS’ bestyrelsesuddannelse.

Maria Manel Bøge

Maria Manel Bøge er iværksætter og stifter af virksomheden Manelleh Handmade by Women, der sælger produkter produceret af fattige kvinder i ulande. Maria Manel Bøge er tidligere direktør for CSR Fonden, ligesom hun har været Head of CSR i Danske Spil og tidligere leder for Center for Mangfoldighed i ISS.

Poul Due Jensen

Poul Due Jensen er adm. direktør i Grundfos. Han overtog i 2020 ansvaret for virksomheden, der er stiftet af hans farfar. Inden da var Poul Due Jensen koncerndirektør med ansvar for koncernens globale salg og service. Han er medlem af bestyrelsen for Poul Due Jensens Fond.

Tonny Thierry Andersen

Tonny Thierry Andersen er koncerndirektør i Nykredit, som han kom til i 2019, og hvor han i dag tegner koncernens ESG-indsats. Han har tidligere bl.a. været medlem af koncerndirektionen i Danske Bank og bankdirektør for Wealth Management og for Personal Banking.  

Sådan er juryen til KPMG IMPACT Tech 2023 udvalgt

KPMG IMPACT Tech vil gerne belyse den ekstraordinære og innovative del af dansk erhvervsliv, som arbejder på en ny måde med teknologi og ESG I samspil. Derfor blev dette særpris –  KPMG IMPACT TECH AWARD 2023 – uddelt af en jury med ekspertise indenfor netop dette felt. I udvælgelsesprocessen af denne Jury, lagde vi særlig vægt på at sammensætte en gruppe af toneangivende virksomhedsledere, som hver repræsenterer virksomheder der dagligt arbejder med teknologi-løsninger med skalerbarhed og integreret ESG teknologi i organisationens samlede strategi. De fire er:

Nana Bule

Nana Bule er Operating Advisor for Goldman Sachs, formand for Regeringens Digitaliseringsråd og for Udvalget for Grøn omstilling og klimapolitik i Dansk Industri. Hun er tidligere CEO for Microsoft Danmark & Island, og er desuden bestyrelsesmedlem i Energinet og Arla. Derudover er hun en passioneret fortaler for teknologi som løftestang for en mere bæredygtig verden.

Natasha Friis Saxberg

Natasha Friis Saxberg er administrerende direktør for IT-branchen, Digital Vismand og Vice Chair i Danish Quantum Community. Hun har arbejdet med teknologi og innovation siden 1996, fra store organisationer, til founder af flere startups og har arbejdet med Impact investeringer og startups. Hun har udgivet bogen ’Homo Digitals’, har boet i New York i en årrække og hjulpet danske ICT virksomheder ind på det amerikanske marked. Hun har flere gange været nomineret som en af de mest indflydelsesrige kvinder i tech i Norden og Europa.

Christian Bering Pedersen

Christian Bering Pedersen er administrerende direktør hos Holo siden juli 2020. Han har tidligere været teknisk direktør samme sted. Christian har også tidligere arbejdet som konsulent, for Accenture og Devoteam. Christian har en stor kontaktflade med forskellige virksomheder der arbejder med autonomi på tværs af Europa. Han er bla. i advisory board hos DTU’s Centre for Collaborative Autonomous Systems og UAS Test Center Denmark.

Pernille Krogh-Meyer

Pernille Krogh-Meyer er CIO hos Svitzer og bestyrelsesmedlem i SÆTHER. Hun har tidligere været ansat hos virksomheder såsom Mærsk og Novozymes, hvor hun har været leder indenfor forskellige områder på tværs af teknologier og industrier.