FINANS IMPACT ESG Award
Hovedprisen uddeles af juryen ud fra en samlet bedømmelse af årets indkomne indstillinger på tværs af ESG-temaer. Prisen går til den virksomhed, som i særlig grad har excelleret i ambitiøse tiltag med en markant positiv effekt for virksomhedens klimapåvirkning, sociale ansvar, ligestilling eller øvrige samfundsansvar.
Den første vinder af hovedprisen FINANS IMPACT ESG Award blev i maj 2023 virksomheden Peter Larsen Kaffe. Virksomheden fra Viborg vandt for sit arbejde med cirkularitet og bæredygtighed i hele værdikæden fra farmer til forbruger. Peter Larsen Kaffe og gør gennem sit Circular Coffee Community en stor indsats for at gøre hele kaffebranchen bæredygtig. Virksomhedens danske produktion er allerede 100 pct. fossilfri og restprodukter fra produktionen ledes tilbage til naturen som organisk affald.